Køkkenet nu og før

Tidligere blev køkkenet kun brug til madlavning og det var kvinden i huset der regerede der. Før i tiden blev mænd og gæster forvist fra rummet!

Siden opstod begrebet køkken-alrum (køkken + spisestue = al-rum), som betød at spisestuen og køkkenet blev lagt sammen på en måde så rummet fik flere funktioner. Nu kunne og måtte hele familien opholde sig i både køkken og spisestue. Al-rummet blev det centrale opholdsrum i boligen og det er her familien er sammen. Her er der mulighed for at lave mad, læse lektier og have medier kørende på samme tid. Mange familier har valgt at integrere terrasse med udekøkken i køkken-alrummet. Forbindelsen mellem ude og inde opstår med en stor glasdør – gerne dobbelte døre eller måske en foldedør som på Sydeuropas cafeer. Den skaber 100% sammenhæng mellem de to miljøer. Med en direkte adgang fra køkken-alrum til terrassen og haven er det let for husets kok at hente friske råvarer ind i køkkenet.

En udfordring for nutidens arkitekter er, at nogle bygherrer ønsker den funktionelle løsning i form af et køkken-alrum til hverdag og ved andre lejligheder at kunne adskille de to rum som før i tiden med køkken for sig og spisestue for sig.

Tidligere – da kun mor havde adgang til køkkenet var indretning og arbejdsvilkår ganske anderledes end i dag. Det mest i øjnefaldende var – udover de mange hårdehvidevarer og  gadgets, der er at finde i et moderne køkken i dag – bordpladehøjden. Den var virkelig lav. Ergonomi var da også stadig et fremmedord! Av min ryg, hvor må mange kvinder have haft permanent hekseskud den gang!

Køkkenet før i tiden var bygget på stedet – moIlkøkkenet var ikke opfundet endnu! Desuden var skuffer ikke så stor en del af køkkenet som de er i dag. Skuffer var til småting – skabe til store ting. Dvs. skabe var store, dybe, mørke rum. - Da vi i sin tid købte et ældre hus med et sådan ”indbygget gammelt køkken” var det rigtig svært at udnytte al den plads der var i de kæmpe skabe. Mange ting forsvandt og Ikkede først op da vi skulle have nyt køkken - nu med ovne i øjenhøjde, store skuffer til tallerkner og gryder osv. kogesektion i bordpladen, frithængende rumdelerreol, underlimet køkkenvask og jeg skal komme efter dig..... I mellemtiden er der kommet endnu mere til det store udvalg der er i køkkenindretning og inventar, men det var jo dengang.

Komfuret var oprindeligt et komfur – ikke som nu en ovn i ergonomisk arbejdshøjde og en kogesektion. Komfuret var vanskeligt at holde rent fordi meget ”grums” faldt ned mellem bordplade og komfur – eller endnu værre – bag komfuret, som så skulle trækkes ud måske en gang om året for at fjerne….

 

Arbejdstrekanten:

Arbejdet i et køkken sker mellem køleskabet, vasken og komfuret. Arealet mellem de tre kaldes køkkenets arbejdstrekant. De bedste forhold for arbejdet i køkkenet opnås, ved at have en afstand på 3,6 – 6,6 meter mellem det tre punkter. Er trekanten mindre, er der for lidt plads i køkkenet og er afstanden større, skal I tage unødvendige skridt under arbejdet. Placeringen af vask og komfur skal gerne være 1,2 – 1,8 meter imellem. Køleskabet er lettere at placere længere væk.

 

Tilberedningsplads:

Når I indretter køkken så indtænk en hel bordplade uden køkkenmaskiner og andet generende. Her skal man kunne stå og skære, smøre og bage osv. Pladsen skal gerne være mindst 1,2 meter. Placer helst tilberedningspladsen mellem vask og komfur. Det giver en let arbejdsgang med skylning og rengøring i vasken, snitning på brættet og tilberedning ved komfuret.

 

Afsætningsplads:

Indretning af køkken handler ikke kun om smarte dimser og udtræksskuffer, men lige så meget om indretningen af en funktionel arbejdsplads. Overvej om det er hensigtsmæssigt med køleskabet langt væk fra bordpladen – eller har I taget de varme fade fra ovnen i ed? De er tunge og uhåndterlige og derfor er det vigtigt at kunne komme af med dem let. Det kan løses ved at have bordplads lige op til ovnen og gerne med en rist, stenplade eller lignende der ligger på pladsen hele tiden. Ovnen kan nøjes med plads på den ene side, hvorimod vaskeområdet indrettes mest hensigtsmæssigt med mindst 60 cm på hver side til det snavsede og det rene opvask.

 

Glem ikke akustikken:

Nutidens køkken-alrum er hvor familien er til stede, små børn leger og synger, større børn hører musik og emhætten kører. Vil I forbedre rummets klang – det sænker også stressniveauet – kan I sætte opslagstavler med opskrifter op, hænge yngstemands seneste kreation fra børnehaven på væggen eller sæt kogebøgerne frem på bordet eller hæng en lille boghylde op med opskrifterne i. Andre løsninger på en bedre akustik er at vælge trægulve frem for klinker, træbordplade frem for en i laminat, komposit, beton eller sten. Desuden kan loftet være en mulighed for at skabe lyddæmpning. F.eks. troldtekt frem for gips eller vælg et loftsplade med huller der optager lyden m.v. Tænk også på at vores hårdehvidevarer giver støj fra sig – vælg nogle der er støjsvage.

 

/Lotte